Lørdag morgen ved 06-tiden blev der begået indbrud i en lejlighed på Thygesminde Allé i Fredericia. Indbruddet blev opdaget af formanden for beboerforeningen, der anmeldte det til politiet klokken 09.55.
– Man er kommet ind i lejligheden via et vindue, som man har opbrudt. Indbrudstyven har forladt lejligheden igen via hoveddøren. Men hvad der er blevet stjålet, vides endnu ikke, oplyser vagtchef Bent Hedeager Nielsen ved Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.
(Arkivfoto)