I perioden fra fredag aften klokken 21.00 til lørdag klokken 18.00, er der blevet begået indbrud i en lejlighed i Sjællandsgade i Fredericia. Indbrudstyven er kommet ind via et køkkenvindue.
– Fra lejligheden er der blandt andet blevet stjålet en pc, kontanter, smykker samt en sort skoletaske, oplyser vagtchef Søren Løvendahl fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.
(Arkivfoto)