Et eller andet sted i Fredericia eller omegn er der formentlig nogen, der savner et pengeskab. I nat ved 04-tiden stoppede en politipatrulje nemlig en 25-årig mand fra Odense i Fredericia, hvor politiet fandt et pengeskab i hans bil.

– Hvor pengeskabet er stjålet fra, vides endnu ikke. Pengeskabet blev fundet i bagagerummet i den bil, som den 25-årige mand var kørende i, oplyser vagtchef Jørn Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.