Maxi Zoo i Fredericia inviterer igen til hvalpe-legestue søndag den 8. og 15. marts, hvor din hundehvalp vil kunne møde masser af andre legesyge hvalpe. Under kyndigt opsyn af Maxi Zoo’s personale kan de firbenede få brændt en masse sund energi af, mens deres ejere kan udveksle erfaringer og historier om deres kære små samt få gode råd og vejledning om træning, socialisering mm. fra Maxi Zoo’s personale såvel som de andre hvalpeejere. Søndag den 8. får butikken desuden besøg af en plejeekspert, der vil udføre gratis negleklip samt fortælle om alt fra pelspleje til tandrens.

Er din hvalp mellem 8 og 20 uger, og har den et gyldigt vaccinationskort, så kan den ganske gratis deltage i den sjove legestue sammen med byens andre søde hunde. Grib derfor chancen til at lade din hvalp få en masse nye og sjove kammerater, som den i fremtiden kan mødes og lege med.

Hvalpe-legestuen forgår søndag den 8. og 15. marts kl. 13 til 14 i Maxi Zoo Fredericia, Vejlevej 131, 7000 Fredericia. Søndag den 8. august er for små hunde med voksenvægt op til 10 kg og den 15. august er det for mellem og store hunde med voksenvægt fra 10 kg og opefter.

Tilmeldingen kan ske i butikken, på mail til fredericia@maxizoo.dk eller telefon 88 77 02 74. Oplys hvalpens fødselsdato, race og navn samt dit eget navn og telefonnummer. Gyldigt vaccinationsbevis er et krav.

(Foto: Maxi Zoo )