Idræt i dagtimerne starter mandag den 25. oktober klokken 11 en ny aktivitet i samspil med Fredericia Golf Club.

Det foregår i Fredericia Idrætscenter, hvor man hver mandag i golfklubbens vintersæson vil have mulighed for at holde golfformen ved lige, samtidig med at man kan gøre en aktiv indsats for at forebygge eventuelt golfrelaterede skader. Træningen er planlagt til at vare en time, hvor der vil blive lagt vægt på styrkende træning, smidighed samt lettere konditionstræning.

Aktiviteten kaldes Fit4Golf, og ledes af instruktør Helle Møllekær, som er certificeret TPI-instruktør, og uddannet kiropraktor. Desuden er mangeårigt medlem og frivillig i Fredericia Golfklub, Gert Reinholdt, tilknyttet som frivillig hjælper. Gert vil om nogen kunne fortælle om golfspilletspragtfulde facetter, og om hvad Fredericia Golfklub kan tilbyde nye medlemmer.

Fit4golf bliver er en fast del af Idræt i dagtimernes program, hvor der pt. er 28 forskellige aktiviteter, som kan ses på www.iidfredericia.dk. Det koster 160,- kr. pr. måned at være medlem af Idræt i dagtimerne. Og for denne pris har man stort set fri adgang til alle aktiviteter i aktivitetsfolderen, inkl. styrketræning, yoga og meget andet.

Gennemgående må man dog gerne prøve aktiviteterne et par gange for at mærke efter, om det er noget, som man ønsker at fortsætte med. Dette gælder også Fit4Golf.

Man skal til Fit4Golf medbringe liggeunderlag og egen tynd elastik. Dette kan evt. købes for 50,00 kr. hos

Idræt i dagtimerne. Der vil ved hver træningsstation være opstillet sprit, så man selv sørger for at spritte hænder før og efter en aktivitet.

Skriv en kommentar