Mandag aften klokken 19.15 blev politiet tilkaldt til Fredericia Banegård, da DSB havde en passager i toget, der var gået helt amok. Passageren, som er en 44-årig mand fra Kolding-området, ville ikke vise sin billet til DSB-personalet i toget, og begynder blandt andet at spyttet efter personalet.
– En kvindelig DSB-ansat blev også ramt af en ølflaske, der blev kastet af den vrede togpassager. Da politiet kom frem til stedet blev en af vores kvindelige politibetjente også chikaneret af manden, så den 44-årig er blevet sigtet efter straffelovens paragraf 119 stk. 1 om vold eller trusler mod embedsmænd i funktion – gange tre, oplyser Mogens Damgaard fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.
Politiet har besluttet, at den 44-årig mand ikke skal fremstilles.