Otte styks gastanke, der hver er 38 meter lang og otte meter høj, er blevet transporteret igennem Fredericias gader sammen med teknikere og politieskorte. Gastankene blev transporteret fra Fredericia Havn til Dong Energys nye gas- og olieterminal seks km væk.

Hver gastank vejer 325 tons.

Det har været en gigantisk transportopgave, som har krævet præcision, når de rullede igennem gaderne i Fredericia med en max hastighed på syv km/t.

Nederst i artiklen kan du se en video fra tirsdag aften, hvor de sidste to gastanke blev transporteret igennem Fredericias gader. Videoen er fra Bülows Plads, der blev brugt som vendeplads for de store gastanke.