Den 1. august 2017 byder Bridgewalking Lillebælt – gæst nr. 100.000 velkommen – med et lille jubilæumsarrangement, hvor alle er velkomne.

Men hvem det er, der skal have diplom, gave og blomster som gæst nr. 100.000 finder Bridgewalking Lillebælt først ud af på selve dagen.

Bridgewalking Lillebælt har regnet sig frem til, at gæst nr. 100.000 vil bridgewalke 60 meter over Lillebælt tirsdag den 1. august. Men da der stadig sælges billetter, vides det i skrivende stund ikke præcist hvornår på dagen, gæst nummer 100.000 tager turen op på broen.

Chef for Bridgewalking, Lone Skjoldaa siger:

– Vi holder løbende øje med salget og vil på vores facebookside fortælle et mere præcist tidspunkt, når vi kender det. Det bliver super spændende at byde gæst nummer 100.000 velkommen. Det er en milepæl, som vi er meget stolte af. 

Bridgewalking Lillebælt byder på kage og bobler på tirsdag.

At Bridgewalking Lillebælt allerede nu – 2 år og 3 måneder efter åbning – kan byde gæst nr. 100.000 velkommen vidner om, at gæsterne har taget attraktionen til sig. Vi vil derfor gerne byde på kage og bobler til alle, der har lyst til at fejre denne helt særlige dag med os, udtaler Lone Skjoldaa og fortsætter: – Hold øje med facebook, hvor vi fortæller, hvornår vi lader propperne springe.