Over 100 vinelskere var torsdag aften samlet i ADP Lounge, Fredericia Idrætscenter. Bag det store vinararrangement var Fredericia Vinhandel, som i den grad dennne aften fik de gode varer fremvist i den store lounge.

Imens de lokale fodboldhelte løb på banen på Monjasa Park havde vinhandler Henrik Petersen inviteret til en anden slags kamp. Det var et hav af smagsvarianter, som blev præsenteret til både erhvervs- og privatkunder. Selve kampen udspillede nok nærmere ved at skulle dosere, hvor meget vin man kunne smage på en enkelt aften.

Der var mange slags vine denne aften i ADP Lounge, både rød, hvid og boblerne. (Foto: Thomas Lægaard / Fredericia AVISEN)

Det var virkeligt kvalitetsvine, som Henrik, personale og leverandører havde disket op med. Det duftede ikke kun af vin, men også af høj faglighed i lokalet. Det kom til udtryk ved, at det ikke kun var vinhandlerne, men også gæsterne, som havde stor lyst til at tale og smage på de ædle druer.

Til dagens arrangement havde SuperBrugsen sørget for lækkerier, der virkelig satte en trumf ind på arrangementet, så de mange dyre dråber kunne akkompagneres af god mad. På bordene var der levende lys og stor aktivitet med at krydse af på sedlerne, som i sidste ende skulle give Fredericia Vinhandel et par ordre i bogen.

Uden mad og drikke duer helten ikke. SuperBrugsen havde leveret lækkert mad (Foto: Thomas Lægaard / Fredericia AVISEN)
http://bit.ly/lolalecture

Skriv en kommentar