Det er mange gratis arbejdstimer, de frivillige lægger i foreningerne i Fredericia. Frivillig arbejdskraft udgør langt den største del af arbejdet i idrætsforeningerne og er den væsentligste ressource.
Der bliver virkeligt brugt mange kræfter på, at få de unge til at dyrke idræt. Det er meget vigtigt at motivere de unge til at arbejde videre og blive bedre indenfor deres sportgren. Dette er også selvom, at forholdene for idrætslivet i Fredericia er blandt de dårligste i landet.
Team Danmark og Fredericia Kommune har en samarbejdsaftale om, at fremme eliteidrætten i kommunen. Men den aftale har Fredericia åbenbart svært ved at leve op til.
Hvordan kommunen kan glemme, at omtale de flotte OL-præstationer ved Ungdoms-OL i Kina, må stå i det uvisse.
Fredericia har vel fortsat en intention om, at Kommunen skal være et attraktivt sted at bosætte sig. Men det kræver, at man `fører sig frem´ og omtaler alt, hvad der er positivt, såvel store som små ting, og OL resultaterne i Kina var så absolut blandt de større! Så hvorfor denne passivitet?
Som det ser ud i dag, er den kommunale branding af Fredericia spild af penge.