I nat klokken 01.20 modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om forsøg på voldtægt på Budumvej i Aalborg Øst. En 30-årig kvinde, der kom gående på stedet, blev overfaldet af to mænd og trukket ind noget buskads, hvor gerningsmændene forsøgte at trække hendes tøj af.
– Hun gjorde voldsom modstand og råbte op og et vidne kom til, hvorefter gerningsmændene løb fra stedet. Gerningsmændene beskrives som somalisk af udseende, oplyser politiet.
Den ene var iført gule bukser. Der er ikke yderligere signalment.