Der var fra morgenstunden af mange vælgere mødt frem for at give deres mening til kende i forbindelse med folkeafstemningen om afskaffelse af det danske forsvarsforbehold. Klokken 08.00 åbnede viceborgmester Søren Larsen afstemningen på en af Fredericias største valgsteder, Fredericia Gymnasium.

Har man ikke fået et valgkort, kan man henvende sig til valgstedet, der vil være behjælpelig, så man kan komme til at stemme. Viceborgmester Søren Larsen ser frem til en lang dag, hvor den demokratiske valghandling skal gennemføres. I aften klokken 20 lukker valgstederne, og så skal stemmerne tælles op. Sidst var de valgtilforordnede på arbejde til kommunalvalget i november, men nu gælder det altså samarbejdet i EU og det danske forbehold.

Alle valgsteder i Fredericia Kommune har et stemmerum med lampe med regulerbar lysstyrke og farve og en lup. Afstemningsstedet på Fredericia Rådhus har ud over de nævnte hjælpemidler også et hæve-/sænkebord og et forstørrelsesapparat med skærm, hvor skriftstørrelse, kontraster og lysstyrke kan reguleres, hvis man har særlige behov.

Her er valgstederne:

01 Gymnasiet: Fredericia Gymnasium, Nørrebrogade 88, Fredericia.
02 Bredstrup-Pjedsted: Bredstrup-Pjedsted Idrætshal, Ågade 70, Bredstrup.
03 Erritsø: Erritsø Idrætscenter, Krogsagervej 40, Erritsø.
04 Herslev: Herslev Forsamlingshus, Herslev Kirkevej 4, Herslev.
05 Taulov: Elbohallen, Tingvejen 24, Taulov.
06 Søndermarken: Fredericia Idrætscenter (FIC), Vestre Ringvej 100, Fredericia.
07 Bøgeskov: Bøgeskovhallen, Bøgeskovvej 37c, Bøgeskov.
08 Indre By: Fredericia Rådhus, Gothersgade 20, Fredericia

Viceborgmester Søren Larsen (A) åbner for afstemningen 1. juni 2022 (Foto: AVISEN)
Foto: AVISEN