Onsdag i tidsrummet klokken 18.00 og 20.15 blev der stjålet en mountainbike ved en køreskole på Vejlevej i Fredericia. Der sker så det, at moren til den forurettet ligger efterlysningen af cyklen ud på Facebook – med det resultat, at politiet fik fat i cykeltyven.

– Der er en dame, som har set efterlysningen på Facebook, som ringer til os. Hun fortæller, at hun har set en mand, der tog cyklen på Vejlevej med i sin bil. Med oplysningerne fra damen finder vi frem til gerningsmanden, som er en 27-årig mand, der bor i midtbyen. På den 27-årigs bopæl fandt vi også den stjålne cykel, oplyser Mogens Damgaard fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

(Arkivfoto)