Et par hundrede fredericianere var tirsdag eftermiddag mødt op på FredericiaC, da der var fælles spadestik til første kanal, der blev taget af FredericiaC’s bestyrelsesformand Carsten Koch, borgmester Jacob Bjerregaard og projektdirektør Tim E. Andersen samt byens børn.

De første kvarterer, der udbygges, vil være Oldenborggadekvarteret og Sønder Voldgade kvarteret, der ligger tættest på den eksisterende bymidte. Herefter tager FredericiaC fat på kvarteret langs Gammel Havn, Karolinelund kvarteret og til sidst kommer kvarteret ud til Lillebæltskajen.

Nederst er der en video – med taler fra FredericiaC’s bestyrelsesformand Carsten Koch og borgmester Jacob Bjerregaard, samt det fælles spadestik. Vi beklager den dårlige lyd på grund af vinden.