Der blev skrevet Fredericiansk historie i går eftermiddags, da der blev taget første officielle spadestik til den nye kanalby ved Lillebælt. En dag, som både FredericiaC’s bestyrelsesformand Carsten Koch og Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard begge var enige om, ville gå over i både FredericiaC’s og hele Fredericias historie.

Men om 100 år, når en historiker åbner de støvede bøger for at undersøge, hvad der skete den 19. august 2014 i Fredericia, bliver sætningen nok: Det var da en halvfesen folkefest, der blev holdt!

FredericiaC og Fredericia Kommune har jo haft flere år til, at planlægge en rigtig folkefest til den store dag, som dagen var i går. Derfor kan det undre en, at det alt mest lignede noget, der var blevet klasket op på få timer.

En folkesfest, er jo en fest, hvor underholdningen er i højsædet. Ikke en fest, hvor man får et bedrøvede lidt tomme udtryk i øjnene, som man gjorde i går.

Hvor var ballonerne , der skulle slippes fri i et fantastisk syn? Hvor var musikken fra vores højt elskede 6. juli Garden? Hvor var flagallé gennem hele byen, så man skulle tro, at regentparret var på vej?

Hallo..det skulle jo være en folkefest.

Heldigvis havde man da hyret sangerinden Bjørg Gamst fra Fredericia Teater, som sang nogle vidunderlige sange fra Disney-musicalen ”Den lille havfrue”, der hen over sommeren har været opført i Operaen i København og som snart vender hjem til Fredericia Teater – samt de trofaste folk fra Dansk Veteranbil Klub Lillebælt, som var mødt op med deres veteranbiler på pladsen.

FredericiaC har udsendt en pressemeddelelse i dag onsdag, hvor der står: “400-500 forventningsfulde fredericianere til folkefest. 120 af dem var børn”.

Hundrede og tyve børn? Der var højst 20 børn, som godt nok lagde sjæl og kræfter i, og udførte et gravearbejde der lignede, at der var 120 børn. Jeg tvivler på, at der var 400-500 mennesker – nok mere et par hundrede.

Fællesgrillen var også aflyst på grund af blæsten. Der var hellere ikke mulighed for at gå på toilettet, da – som i sagde; der ikke havde været plads til at opsætte dem! Og hvad sker der lige for, at arrangerer en “folkefesten” på en tirsdag! Hvis det var blevet lagt på en lørdag, havde mange flere fredericianere deltaget i festlighederne.

Det skulle have været en kæmpe festdag, men det må nok betegnes som en halvfesen folkefest.

Nu kan man da heldigvis glæde sig over, at byggeriet er i gang. Man kan jo næsten ikke vente til, at kanalbyen er færdig.

Var du til stede ved det officielle spadestik. Følte du det var en folkefest?

(Foto: FredericiaC/Claus Bjørn Larsen)