Syd- og Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp i forbindelse med opklaring af et groft overfald lørdag den 4. juni 2017 om aftenen i Esbjerg.

Hændelsen fandt sted klokken cirka 23.35 i Havnegade nær Vandtårnet.

En 46-årig mand kom i diskussion med en anden mand og to kvinder om en sort labrador, der ikke blev holdt i snor.

Den mandlige hundelufter angreb derefter den 46-årige to gange med en brosten, hvorefter den forurettede pådrog sig kraftige læsioner i hovedet.

Efterfølgende løb gerningsmanden og de to kvinder fra stedet.

A. Signalement af gerningsmand
– 20-25 år
– Dansk af udseende
– Almindelig af bygning
– Kort, lyst hår
– Var iført en sort jakke og sorte bukser

B. Signalement af kvinde
– 15-20 år
– Dansk af udseende
– Almindelig af bygning
– Lyst, mellemlangt hår
– Var iført en mørk jakke og mørke bukser
– Bar en sort Nike-rygsæk

C. signalement af kvinde
– 15-20 år
– Dansk af udseende
– Almindelig af bygning
– Brunt, mellemlangt hår
– Var iført en lysebrun jakke, mørke bukser og et tørklæde om halsen
– Medbragte en taske

Syd- og Sønderjyllands Politi håber at komme i kontakt med vidner til overfaldet eller i kontakt med borgere, der har kendskab til de efterlyste.

Borgere kan kontakte politiet på 114.