En 30-årig mand blev kort efter midnat – klokken 00.11 – anholdt og sigtet for vold mod en 52-årig mand foran Klods Hans i Vendersgade i Fredericia.
– De to mænd kommer op og diskutere om et eller andet på Klods Hans. De går ud på gaden, hvor det ender med, at den 30-årige mand slår den 52-årige mand med tre knytnæveslag i ansigtet. Den 30-årige mand blev anholdt og sigtet for vold, oplyser vagtchef Kent Midtgaard Hansen fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.
Politiet oplyser, at den 52-årige kom lettere til skade. Begge mænd bor i Fredericia.