Politiet anholdte mandag aften to mænd, der havde forsøgt at stjæle diesel fra biler, der stod parkeret på parkeringspladen ved Møllebo Allé i Erritsø.
Begge mænd blev løsladt efter afhøring, men den ene af dem blev fundet i besiddelse af et større kontantbeløb.
– Derfor blev det undersøgt, om han skyldte penge til det offentlige. Det gjorde han, og derfor blev det aftalt med SKAT, at vi konfiskerede et par tusinde kroner fra manden, som nu er blevet overført til SKAT, oplyser vagthavende Mogens Damgaard fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.
(Arkivfoto)