Crossbridge Energy godt gennem stort vedligeholdeldelses-stop

0
19
(Foto: PR)

Det er så langt fra første gang, at raffinaderiet i Fredericia gennemfører et rense- og vedligeholdelses-stop. Men det er første gang, at det har været som Crossbridge Energy A/S.

Men med ihærdig og god hjælp fra rigtig mange underleverandører, så er det lykkedes at komme succesfuldt igennem.

At det ikke bare lige er gjort uden videre, illustreres måske af, at der har været mere end 200 jobpakker eller opgaver, som skulle løses. Og dykker med ned i disse mange opgaver, så folder der sig vel langt over 1000 egentlige opgaver ud med alt fra svejsninger, teknisk kontrol og test til tunge og komplicerede løft med kran og brug avanceret højtryks-udstyr til rensning af rør og beholdere. Naturligvis med nødvendigt stillads opført til lejligheden og pillet ned igen efterfølgende, så raffinaderi-anlæggene kan genstartes.

Borgerne i Fredericia vil måske have bemærket, at flaren, flammetårnet, har set anderledes ud. Men det er blot et tegn på det omfattende arbejde, som sådan et vedligeholdelsesstop er. Og med et meget trænet øje ville man også udefra have kunnet skimte nogle skikkelser kravle rundt næsten i toppen af den 60 meter høje flare, fordi der også der er udført vedligeholdende arbejde og kontrol.

I alt har mere end 250 eksterne hjulpet Crossbridge Energy’s egne 240 medarbejdere sikkert og godt gennem vedligeholdelsesperioden. Adskillige tusinde arbejdstimer er blevet lagt i arbejdet med største omhyggelighed, så rørsystemer og de forskellige anlæg står funklende klar til at genoptage produktionen uden de koksaflejringer, som uundgåeligt afsætter sig og derfor kræver rense- og vedligeholdelsesstop med jævne mellemrum.

Fjernvarme klar til vinteren

Også nogle af de store varmevekslere, der indgår for at kunne nyttiggøre den overskudsvarme, som bliver til fjernvarme og dermed varme i stuerne hos borgerne i Trekantområdet fremfor opvarmning af fugle-fødder, er blevet tilset, renset og klargjort til, at vinteren kan komme med behov for mere varme i radiatorerne. Årligt leverer raffinaderiet således overskudsvarme svarende til mere end 23.000 almindelige husstandes årlige forbrug af fjernvarme. Varme, som ellers ville gå til spilde og skulle produceres på anden vis, så folk kan tænde for radiatorerne og få varmt vand i hanerne. Det er mere end 25 procent af fjernvarmeforbruget i Trekantområdet, og det gør Crossbridge Energy til Danmarks største leverandør overskudsvarme til fjernvarme.

Raffinaderiet i Fredericia er verdens 3. mest energieffektive raffinaderi; nummer 1 i Europa. Vedligeholdelsesstoppet er også med til at tilse en række af de energiforbrugende enheder, så de fortsat leverer med lavest mulig energiforbrug. 

Crossbridge Energy har fokus på en række nye projekter, som skal understøtte den grønne omstilling. På en grund lige nord for raffinaderiet ses således de tydelig tegn på, at HySynergy skyder op. Det er den brintfabrik, som forventes klar i 2022 og som producere grøn brint, her af en større del til raffinaderiet.

Nye projekter på vej

Netop nu er der gang i planlægningen af, hvordan rørledningen fra brintfabrikken til raffinaderiet skal lægges. Når denne rørledning er færddiggjort, så vil raffinaderiet kunne erstatte egen produktion af brint på baggrund af fossile brændsler med grøn brint og dermed tage de første skridt i en grønnere retning. Også det såkaldte Sludge2Fuel-projekt med udnyttelse af slam fra Fredericia Spildevand & Energi til brug for mere bæredygtige brændsler er på vej. Det forventes at gå i drift og blive testet i praksis i 2022, og målet er at producere 5000 tons, som kan bruges til primært diesel. Det hele skal testes og analyseres, så det kan certificeres og dermed kan tankes i bilerne ude på tankstationer. 

Raffinaderiet producerer 35 procent af det danske forbrug af brændstof. En tilsvarende mængde eksporteres via havneterminalen. Så de grønne skridt i Fredericia får stille og roligt større og større indvirkning på transportens udledning.

Skriv en kommentar