Politiet blev mandag aften klokken 22.20 tilkaldt til Fredericia Banegård, da to taxachauffører havde foretaget en civil anholdelse af en 28-årig mand.

– Den 28-årig mand, der havde en voldelig attitude, ville hyre en taxa ved banegården, men taxachaufføren nægter at køre med manden. Det får den 28-årig mand til at tage en hobbykniv frem, som han ikke truer med, men bare holder i sin hånd, oplyser Mogens Damgaard fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

Det hele ender med, at en anden taxachauffør kom sin kollega til undsætning, hvor de laver en civil anholdelse af den 28-årig mand, der bor i Egtved.

– Men efter vores mening, tager den civil anholdelse overhånd, da de ender i tumult med den 28-årig mand. Derfor har vi sigtet de to taxachauffører for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Det drejer sig om to mænd på 28 og 29 år – begge med bopæl i Fredericia, slutter Mogens Damgaard.

Den 28-årig mand fra Egtved blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og våbenloven.

(Arkivfoto)