Efter flere dages ustadigt og gråt vejr smilede solen pludselig til fredericianerne ud på formiddagen. Dermed var der lagt op til en lun eftermiddag med fest og musik i centrum af Fredericia. Efter to års ufrivillig pause er sommerrock tilbage for fuld skrue.

Man fornemmede at folk har savnet de store sammenkomster. Folk i alle aldre strømmede ind til centrum, hvor der var sat scener op mange forskellige steder. Programmet er omfattende, så der burde være noget til enhver smag. Rockstemningen blev hurtigt etableret med Keen on Queen, der fyldte rådhuspladsen med legendariske toner fra Queens enorme katalog af hits og sange til at synge med på. I Vendersgade lagde Helene Hansen ud, på Nordea scenen Banana Jam, og i Gothersgade syd var det Tom Donovan.

Folk gik op og ned af gaderne for at mærke stemningen, mens der blev serveret mange fadøl, sodavand, is og pølser udover hele centrum. Hvis man sidder og tænker, at man går glip af noget, så kan det på skrivende stund nåes endnu:

19.30 Tobias Rahim

20.30 Padlock Chain

21.30 Midt Om Natten

22.30 Sunset Strip