Onsdag aften i tidsrummet mellem klokken 21.45 og 22.45 blev der stjålet en el-scooter på Treldevænget i Trelde. Gerningsmændene efterlod to cykler på stedet.

– Der er blevet efterladt to cykler på stedet. Det drejer sig om en sort damecykel, hvor der lå en hue i cykelkurven, samt en City herrecykel, oplyser vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.