Da Kronprinsesse Mary indviede den nye attraktion Bridgewalking Lillebælt, var hun hurtigt til at komme i kedeldragten. Men det kniber for gæsterne, som skal prøve den nye topattraktion ved Lillebælt. Bridgewalking Lillebælt havde kalkuleret med, at man kunne sende et hold på 20 personer op hvert kvarter, men det har vist sig, at dette ikke er muligt.

–  Folk er længere om at komme i kedeldragterne og få sikkerhedsliner og højttalere monteret, end vi havde forventet. Guiderne mangler lige nu også den rutine i at gøre folk klar, som de vil få med tiden, udtaler Knud E. Øbroe Jeppesen, der er bridgewalkingchef, til fyens.dk

Som det ser ud nu, at det kun muligt at sende to hold op i timen. Derfor har man brug for to yderligere platforme, hvor gæsterne kan iklæde sig sikkerhedsudstyret.

På trods af visse startvanskeligheder, kan Bridgewalking Lillebælt dog glæde sig over, at  næsten 1000 mennesker har prøvet den nye attraktion siden indvielsen.