Politiet og Fredericia Brandvæsen blev fredag klokken 17.23 tilkaldt til Siriusvænget i Fredericia, da der var ild i en garage, som gav en del røg i området. Der var frygt for, at garagen var et fyrværkerilager, da det bragede løs ved branden. Men frygten viste sig at være ubegrundet.
– Brandvæsnet havde hurtigt styr på branden. Der var frygt for, at garagen måske havde et lager af fyrværkeri, men det viser sig, at det ikke var tilfældet. Der var måske et enkelt kanonslag, som gik af ved branden. Brandårsagen er endnu ukendt, men ingen personer kom til skade, oplyser vagtchef Jørn Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.
(Foto og video : DanmarkC TV )