Da man i 1651 gav nogle bønder en kongelig ordre om at nedlægge deres gårde og flytte ind mod det, der nu er Fredericia, startede man en nordisk central for bevægelse mod Europa. På dette tidspunkt havde 30-års krigen (1618-1648) hærget Skandinavien, og den danske konge var træt af at angribere uhindret kunne rykke op gennem Jylland, når de var færdige med at slås i Tyskland. En fæstning måtte til. Den skulle beskytte Nordjylland og forhindre fjenden i at komme til Fyn.
Det blev Frederik den 3.s store projekt, og det fik sin forløsning ved slaget om Fredericia den 6. juli 1849. Slaget satte Fredericia på Danmarkskortet, og kampenes intensitet og drama overgik til fædrelandsviser. Men det var båndet med Middelfart, der for alvor kom til at betyde noget for området. Fredericia og Middelfart blev et knudepunkt for transport gennem Danmark, og etableringen af Lillebæltsbroen den 14. maj 1935 blev et landemærke for Danmark.
Udviklingen er hen over århundrederne gået i den samme retning. Transport og bevægelse. Fredericia var præget af store industrier, der profiterede af logistikken og beliggenheden. Udviklingen af jernbanenettet og en ny motorvej i 1970 gjorde Fredericia til noget alle danskerne havde passeret på et tidspunkt i deres liv.
I en lang periode var Fredericias skyline præget af skorstene fra fabrikker. Efter årtusindeskiftet er denne skyline blevet forandret, og med byrådets interesse i at forandre den centrale by er udviklingen nu præget af turisme og kultur. Det på en sådan måde at navnet Fredericia i perioder kan læses på plakater i København, når endnu en musical løber af stablen.
Fredericias udvikling har også gavnet Middelfart. Begge byer hænger uløseligt sammen på grund af broerne, der gør det muligt for befolkningerne at arbejde og bo begge steder. Og begge sider kan altid se den anden fra kystlinjen, hvor det oftest virker som om den ene side er en del af den anden side.
Danskerne udgør kun 0,077 procent af verdens befolkning, men det er den centrale placering til Tyskland, der historisk har hjulpet Danmark til en bedre udvikling og fremdrift end de små befolkningstal godtgører. Transportvirksomhederne omkring Fredericia vidner om denne historie.
Fredericia har sammen med Middelfart knap 55000 indbyggere. Men der er plads til mange flere, og med den udvikling hele Trekantsområdet er inde i, vil der sandsynligvis også ske forøget tilflytning.
For nu 10 år siden trådte den seneste kommunalreform i kraft. Den 21. november 2017 er der igen kommunalvalg i Danmark, og borgerne skal stemme om hvem, der skal have det lokale ansvar i deres byer. I Fredericia har Jacob Bjerregaard (A) siddet som borgmester og i Middelfart Steen Dahlstrøm (A) siden valget i 2013.
Hvilke visioner har borgmesterne for fremtiden, hvis de bliver genvalgt? Hvilke visioner har deres modkandidater, hvis de bliver valgt? Hvilke visioner har de forskellige byrådspolitikere, samt dem der stiller op til valget?
Hvorfor stiller de op?
Fredericia Avisen vil i tiden op mod kommunalvalget forsøge at tegne nogle portrætter af de personer, der ønsker at blive valgt. Som medie er det vores ambition at kombinere historisk indsigt, filosofi og personlighed i vores formidling. Vi lever i en spændende tid, hvor verden er i opbrud, informationsstrømmen voldsom og Europa er Fredericia og Middelfarts udsyn.
Historisk har området aldrig haft flere muligheder for udvikling, og i takt med at de store byer som Odense og Århus også er vokset over sig, er dynamikken i regionen omkring Fredericia og Middelfart gearet til et boom.
Hvordan skal Fredericia og Middelfart udvikle sig frem mod 400 års jubilæumet i 2050?
Dette spørgsmål vil vi stille til kommunalpolitikerne i de to byer, Fredericia og Middelfart.
