Efter Fredericia Avisens artikel om, at Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard (S) har milliongage for sit arbejde som borgmester i Fredericia, da han får eftervederlag fra sin tid i Folketinget, har Jacob Bjerregaard givet lyd fra sig.

Borgmesteren benægter, at han ikke har modtaget en eneste krone fra folketinget siden december 2013, hvor han stoppede for at blive borgmester i Fredericia.

– Jeg har ikke modtaget en rød reje siden jeg stoppede i Folketinget. Den sidste løn jeg fik fra folketinget var i december 2013, oplyser Jacob Bjerregaard.

Ifølge Folketingets regler, har medlem af folketinget, der mister mandat ved et valg eller selv vælger at træde ud af Folketinget, ret til at få udbetalt et eftervederlag, der svarer til grundlønnen på 49.409 kr. om måneden. Eftervederlaget udbetales i en periode, der svarer til halvdelen af den periode, man har siddet i folketinget, dog maksimalt i 24 måneder.

– Men det gælder ikke, hvis man forlader Folketinget midt i perioden, mener Jacob Bjerregaard (S).

(Arkivfoto )