Politiet fik i nat klokken 00.45 en anmeldelse om, at en bilist havde påkørt en parkeret bil i Bjergegade i Fredericia. Men i stedet for at give sig til kende, var bilisten stukket af fra uheldet.
– Ud fra forskellige vidneforklaringer kunne vi kort efter anholde bilisten, som er en 34-årig mand fra Fredericia. Den 34-årig mand var påvirket og blev derfor taget med til afgivelse af en blodprøve, oplyser vagthavende Mogens Damgaard fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.
(Arkivfoto)