Politiet blev tirsdag tilkaldt til Korskærparken, da to mænd var kommet i klammeri med hinanden under en bilhandel. En 40-årig mand fra Fredericia havde sat en bil til salg, som en 39-årig sjællander var kommet for at købe. Men den bilhandel endte galt, da den fredericianske mand pludselig ikke ville sælge sin bil. Derfor kom de i klammeri med hinanden.
– Den 39-årig mand fra sjælland skulle have overført pengene for bilen, men da han mødte frem i Korskærparken, kunne han ikke få bilen udleveret. Det gav lidt ballade mellem de to mænd. Politiet henviste de to mænd til, at deres uoverensstemmelse skal klares igennem en civil retssag, oplyser vicepolitiinspektør Peter Balsgaard Nielsen fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.