Mandag til tirsdag blev Karvil Biler på Vejlevej udsat for tyveri fra deres biler. Det er gået ud over uindregistrerede biler, der er blevet rippet.
– Der er blevet stjålet alt fra sikkerhedsseler til airbags fra bilerne. Det er gået ud over bilerne Mazda og Ford. Både personbiler og varebiler, oplyser vagthavende Mogens Damgaard fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.
Politiet hører gerne fra vidner, der har set noget i området omkring Karvil Biler på Vejlevej natten til tirsdag. Du kan kontakte politiet i Fredericia på tlf. 1-1-4.