Honning kan meget mere end blot at gøre teen sød. Internationale studier viser, at bakteriestammerne i bi-produkter er essentielle i opretholdelsen af et stærkt immunforsvar og en god mavefornemmelse.

Bier har stjålet mange overskrifter den senere tid i debatten om pesticider i de danske landbrug og deres skadelige virkninger på naturens økosamfund. Senest har miljøminister Lea Wermelin nægtet at udtale sig om, hvorvidt Socialdemokratiet vil gøre alvor af tidligere kritik af brugen af sprøjtemidlet neonikotinoider i landbruget. Netop neonikotinoider kan skade biers nervesystem og deres orienteringsevne, hvilket blandt andet har medført, at antallet af bier i den danske natur er faldet de senere år.

Honningbiers betydning for ikke blot naturen men også os mennesker rækker længere end blot honningen og dens søde smag i bagværk og varme drikke. De levende bakteriestammer i eksempelvis honning er essentielle for opretholdelsen af et aktivt immunforsvar gennem en sund tarmkultur. Læge og forfatter Søs Wollesen uddyber:

– Gennem hele livet kan vi påvirke tarmene med vores kost og vaner, da alt det, vi spiser og gør, har en effekt på vores tarmbakterier. Mavesækken og tarmene er vores største immunorgan, og op til 80 % af immunforsvarets bakterier findes faktisk i vores tarmsystem, fortæller Søs Wollesen.

Insekter, bakterier og genteknologi

Et sted højt oppe i de franske alper, langt fra pesticider og osende trafik, er der i mange år blevet forsket i, hvordan et naturligt økosamfund kan sikre bierne de bedste levevilkår, hvilket kommer mennesket til gavn.

Med udgangspunkt i biavl har et stort studie fra HEPA-universitetet i Geneve undersøgt bakteriekulturerne i bi-produkter fra nationalparken Mercantour i de franske maritime alper. Her lever bierne i nogle af de mest øde områder i Europa, næsten upåvirket af den menneskelige civilisation, og ifølge country manager for New Nordic, Lena Bergman, har det en reel betydning for den færdige honning.

– Honning er ikke bare en gul, klæbrig og velduftende masse. Den er faktisk levende. Mere præcist lever der bakterier i honningen, som har nogle rigtig gode egenskaber for vores tarmkultur. Hvis vi via avanceret genteknologi kan overføre disse godartede, levende bakterier til vores tarme, kan vi sikre en bedre tarmkultur, fordøjelse og modstandsdygtighed overfor fremmede bakterier fra eksempelvis udenlandsk mad og vand, udtaler Lena Bergman.

Et helt økosystem i dine tarme

Netop New Nordic har de senere år samarbejdet med HEPA-universitetet i forsøget på at overføre de helt særlige bakteriekulturer fra biernes økosamfund til det menneskelige tarmsystem. Det har udmøntet sig i produktet Wild Biotic, som blandt andet består af honning, blomsterpollen og honningdug-honning, og som tilsammen indeholder 100 forskellige bakteriestammer og syv milliarder levende mælkesyrebakterier. En kombination, Søs Wollesen ser som første skridt mod en sund mave og derfor et styrket immunforsvar.

– Når maven ikke fungerer optimalt, oplever mange, at resten af kroppen er ude af balance. Men du kan nemt hjælpe dit mave-tarmsystem på ret kurs ved at supplere din kost med netop mælkesyrebakterier og sunde bakteriestammer. Lyt til kroppens signaler og reager på dem, lyder opfordringen fra Søs Wollesen.

www.fcfredericia.dk

Skriv en kommentar