Syd- og Sønderjyllands Politi fremstillede torsdag den 18. maj 2017 to mænd på henholdsvis 43 og 29 år i et lukket grundlovsforhør ved Byretten i Esbjerg.

Begge mænd, der er fra Esbjerg-området, blev varetægtsfængslet.

De er sigtet for overtrædelse af straffelovens § 191 vedrørende narkotikahandel.

Den ene af de sigtede er medlem af Bandidos i Esbjerg.

– Det kan ikke udelukkes, at der vil komme yderligere anholdelse i sagen, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiet kan af hensyn til efterforskningen ikke udtale sig yderligere på nuværende tidspunkt.