Politiet blev i nat klokken 01.20 tilkaldt til Fredericia Banegård, da der var en aggressiv mand, der svingede rundt med en vinflaske i forhallen. Da politiet kom frem til stedet, måtte de bruge peberspray for at få manden anholdt.

– Det er en 57-årig mand fra Børkop, som blev anholdt og sat i detentionen. Den 57-årig blev også fundet i besiddelse af en ulovlig jagtkniv, der blev fundet i hans rygsæk. Han er nu blevet sigtet for overtrædelse af våbenloven samt ordensbekendtgørelsen, oplyser vagthavende Mogens Damgaard fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

(Arkivfoto)