Det er onsdag i Fredericia. Klokken er lidt over 11 og jeg på vej til møde med en byrådskandidat. Claes Andersen er navnet. Han er opgraderet til version 5.3, fortæller han, da jeg spørger om alt fra alder til passioner. For mange er han kendt som en aktiv Facebookskribent, der deler synspunkter, oplevelser og historiske minder. For mig husker jeg tilbage til starten af 00’erne, hvor han rådgav kursister i IT og www i Fredericia.
Hovedet snurrer hurtigt, når man samtaler med Claes. Han har meget på hjertet og vil byen og byens arv det godt. Claes Andersen voksede op mellem Dronningensgade og Lollandsgade i Fredericia i en lille lejlighed med deletoilet, som femte generationsfredericianer. Legepladsen var Fredericia Vold, kastelet og de nærliggende gader. Da Claes er fire år gammel, flytter familien til Ormegaarden, som den kaldes i folkemunde.

”Vi boede på Midgårdsvej. Det var et nyt liv med en stor lejlighed, altan og eget badeværelse. Legepladsen var lige uden for døren, og området omkring gav luft under vingerne”, fortæller Claes Andersen
Begivenhedsfulde 80’ere
Claes gik på Treldevejens Skole, indtil familien i 1979 flyttede til Korskærparken. Her blev 9- og 10.klasse taget på Alléskolen. I 1980 var han i praktik i Folketinget og interessen for politik var stor. Fra 1981-1983 var han lokalformand for DSU Fredericia, i en periode, hvor han også gik på Fredericia Gymnasium, men fraværet sendte ham ud i et tidligt arbejdsliv, hvor han arbejdede blandet andet på Rahbek Fisk, ved Posten og tog senere arbejde som hjemmehjælper. Hovedet var ikke årsagen til fraværet i gymnasietiden, så da han i 1989 tog en HF-eksamen på VUC Fredericia sikrede gennemsnittet ham adgang til medicinstudiet. Efter to på det studie havde Claes lyst til noget andet. ”Udløbsdatoen på at stå som færdiguddannet læge med praksis var for lang”, fortæller kandidaten.

Den videbegærlige Claes Andersen kastede sig over andre projekter, og i 1996 dukkede der et projekt op fra EU’s socialfond, hvorfra ”Internetpiloterne” så dagens lys.
”Jeg havde taget orlov lige inden, da jeg løb tør for SU. Jeg arbejdede derfor et halvt år som ”cykelvikar”, hvor jeg var lærer på Fredericia Kommunes skoler. Jeg hoppede på cyklen kl.7 om morgenen, når der blevet ringet efter mig og kørte til de skoler, der havde brug for mig. Så dukkede stillingen som projektleder for Internetpiloterne op. Vi kørte projektet fra 1996-1999, der i øvrigt skiftede navn til Infonauterne. I 1999 overtog jeg projektet selv og drev det videre som selvstændig med et 600m2 stort lokale i Jyllandsgade. Projektet var løftestang til at få ledige tilbage på arbejdsmarkedet via uddannelse i IT og internet,” fortæller Claes og drikker af sin kaffe.

Claes Andersen lukkede projektet ned i 2004 og rejste til Rumænien. Han ville prøve den internationale lykke og karriere.
Rejste til Rumænien
”Jeg havde, som projektleder i en række tidligere opgaver mødt en rumænsk delegation, som jeg skulle fortælle om E-learnings-muligheder. Jeg fandt det utrolig spændende at arbejde med EU-projekter. I 2001 mødte jeg i øvrigt min kone, Stefania. Hun havde været med i den delegation, der besøgte Danmark.”
Der var gang i den rumænske internetindustri og store amerikanske investeringsselskaber havde smidt mange penge i udviklingen af industrien.

”Jeg arbejdede for eksempel for en investeringsgruppe, der sad på 90 procent af den rumænske internettrafik. Jeg var beskæftiget, indtil jeg var involveret i en trafikulykke i 2006. Jeg valgte at blive i Rumænien og arbejdede som freelancer indtil 2014. Finanskrisen var dog ekstra barsk i Rumænien og økonomien var ikke vendt endnu i 2014, så jeg besluttede mig for at rejse hjem”, fortæller Claes.
Rejsen gik i første omgang til Vestjylland. Han lærte meget om fællesskaber og samarbejde i det vestjyske liv. ”De står sammen. Der er måske langt mellem menneskerne geografisk, men alligevel står de sammen, og støtter op om de lokale projekter, om det så gælder den lokale købmand, skole og lignende. Den måde at stå sammen på, tror vi kan lære meget af alle sammen, og det er jeg taknemmelig for at oplevet”, siger Claes.
I 2016 blev han genforenet med sin fødeby Fredericia. Det politiske har han aldrig smidt af. Han elsker politik, og derfor var det også naturligt for ham at stille op til KV17. Han er placeret som nummer 21 på Socialdemokratiets liste, altså nummer chok, men det skræmmer ham ikke. Han har mange mærkesager, som han tror, vil passe godt i byens ånd.

Generationskløften
”Et af de områder, som jeg gerne vil gribe fat på, er ”generationskløften”. ”Mange unge i dag har travlt, og det er mærkeligt for mange ældre, at se hvordan de unge bare buldrer af sted”, fortæller Claes og fortsætter: ”Når vi skulle gøre noget i vores generation, så nedsatte vi udvalg, afholdt møder, og tog beslutninger. Når de unge gør noget i dag, så skriver de et opslag på Facebook, mødes og går i gang. Her møder jeg ofte en kløft, fordi den ældre generation stadig venter på trykte avisannoncer. De er tilmed ofte bange for IT og har ikke Facebook. Jeg ser også mange, der har en fælles mailadresse, som børgeoghanne@, så jeg tror, at der er meget at hjælpe med. Jeg tror, at alle parter kan lære noget, og det gælder også de mange gode projekter, som omfavner Fredericia i disse år. I stedet for, at vi taber nogle på gulvet, så skal vi opkvalificere hinanden, så vi skaber en fælles forståelse. Jeg har en lang og god erfaring i at undervise, fra udlandet og elsker at komme med ideer. Jeg lytter til de unge og mærker deres energi. Jeg tror på, at vi kan hente mange point og gøre byen bedre ved at blive bedre til at lytte, arbejde sammen og forstå hinanden”.
Byens historie og arv
Claes Andersen og jeg har efterhånden været igennem mange emner, men vi vender tilbage til kommunikation og borgere af flere omgange.
”Jeg synes, at Fredericia skal udvikle sin geniale historie disposition med rummelighed og mangfoldighed til at møde mennesker med forskellig baggrunde bedre. Vi skal være de bedste til integration. Det ligger simpelthen i byens DNA, vi skal have plads til alle,” mener kandidaten og fortsætter:
”Derudover har vi til tider i vores kommune lavet for damage control på enkeltsager. De mennesker skal vi hjælpe, men det må ikke løbe af med en folkestemning. Der sker så mange gode ting i byen for tiden og det skal vi fortsætte med at tale op. Som jeg skriver i min valgfolder, så vil jeg gerne have et jobcenter, der skaber positive overskrifter i stedet for negative. Her kan vi også nå langt ved en bedre formidling, både hvad vores by er, og ikke mindst være bedre til at styre kommunens kommunikation. Det har jeg en række bud på, hvordan man kan få en bedre dialog med borgerne. Det vil jeg arbejde med i min valgkampe og fortælle mere om via nogle utraditionelle vælgermøder,” fortæller Claes med et smil.
Der er gået 60 minutter. Vi har drukket to kopper kaffe på Kurts Kaffebar. Destinationen valgte kandidaten, da han inviterede mig på kaffeslabberas, fordi han ser kaffebaren som sit fremtidige kampagnekontor.