Politiet har få oplysninger om, hvad der er årsagen til, at en mand kom alvorligt til skade ved en eksplosionsagtig brand på miljøvirksomheden Nord på Vejlbyvej i Fredericia.

– Ulykken skete onsdag klokken 06.58, hvor der sker en eksplosionsagtig brand, da en 57-årig mand er ved at tømme en slamsuger på miljøvirksomheden Nord på Vejlbyvej. Den 57-årig mand blev forbrændt på en stor del af kroppen og er blevet overført til sygehuset. Årsagen til ulykken er endnu ikke klarlagt. Arbejdstilsynet er blevet tilkaldt, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

Pårørende til den 57-årig mand er blevet underrettet.