Der er dog stor forskel i de enkelte kommuner, hvor østeuropæere har bosat sig. I Fredericia bor der lige nu 508 østeuropæere. Det er en stigning på 230 %, hvis man kigger på 2008, hvor 154 østeuropæere havde slået sig ned i kommunen. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Ugebrevet A4 har analyseret.

Den gennemsnitlige stigning i østeuropæere for hele landet i samme periode ligger på 168%. I 3. kvartal 2014 boede 77.637 personer med statsborgerskab fra østlandene i Danmark.

– Østeuropæerne kommer for at få arbejde. Erhvervslivet i udkantsområder nyder især godt af, at de har mulighed for at ansætte medarbejdere til relativt gunstige løn- og arbejdsvilkår. Til gengæld presser østeuropæerne danske ledige, som har svært ved at få job, udtaler økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet til Ugebrevet A4.

(Arkivfoto)
(Kilde: Ugebrevet A4 )