Københavns Politi modtog onsdag den 12. april kl. 21.52 oplysninger om at en ambulance var sendt til vold, hvor den forurettede person, en 32-årig svensk statsborger oplyste, at han kort forinden var blevet overfaldet omkring Christiania.

Da forurettede blev udskrevet fra hospitalet rettede han fornyet henvendelse til Københavns Politiden 13. april omkring middag. Her oplyste han, at han sammen med sin bekendt uden tilladelse havde overnattet i et havehuse i haveforeningen Vennelyst. Her blev personen overfaldet og efterfølgende flygtede han fra stedet. Han kunne aktuelt ikke få kontakt til sin bekendt, hvorfor politiet iværksatte efterforskning, hvor det rigtige gerningssted blev udpeget.

Politiet fandt kl. 12.51 en mand liggende død i kanalen. Der er tale om en 47-årig svensk statsborger, som var bekendt til den 32-årige svenske mand.

Obduktionen viste, at afdøde havde været udsat for betydelige stump vold ved slag og spark. Ligeledes at dødsårsagen var kvælning ved drukning.

Københavns Politi arbejder pt. med svensk politi for at underrette de pårørende.

Efterforskningen har bibragt oplysninger om tre mistænkte personer, der beskrives som:

A. dansk mand, ca. 30 år, ca. 185 cm, muskuløs af bygning, skaldet,

iført tætsiddende sort jakke, blå jeans og Nike Air sko.

B. dansk mand, ca. 30 år, ca. 185 cm, muskuløs af bygning, kort brunt hår,

iført blå jeans.

C. dansk mand, ca. 30 år, ca. 185 cm, muskuløs af bygning, kort brunt hår,

iført blå jeans.

Politiet søger oplysninger om de tre mistænkte personer.

Politiet ønsker endvidere kontakt til nedennævnte to personer, der er set gå i området, og derfor kan have gjort vigtige iagttagelser. De beskrives som:

Dansk mand, ca. 185 cm, ca. 50 år, slank af bygning, skaldet, iført tyk brun habit jakke, grå/hvide tætsiddende cowboybukser, sorte blanke ”fine” sko.

Vidnet, dansk kvinde, ca. 167, ca. 40 år, slank af bygning, mørkt brunt langt hår i hestehale, iført sort lang jakke. Hun skubbede en stor rød barnevogn.

De fulgtes med to børn på ca. 3 år og 5 år. Begge børn havde langt hår.

Kontakt politiet på tlf. 1-1-4.