42 talentfulde forskningsledere modtager i disse dage i alt 254 millioner kroner til deres forskningsprojekter fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Forskningsmiljøer i Danmark er netop blevet 42 forskningsledere rigere, idet Danmarks Frie Forskningsfond uddeler 254 millioner kroner under Sapere Aude: DFF-Forskningsleder-programmet Fonden giver Sapere Aude-bevillingen til de allerdygtigste yngre forskere i Danmark med excellente, nybrudsskabende idéer, der er med til at forny og konsolidere den viden, vi har i dag. Bevillingen giver de talentfulde forskere muligheden for at prøve kræfter med at lede en forskergruppe.

Bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond, Maja Horst, udtaler:

– Med Sapere Aude-bevillingen i ryggen får den enkelte forsker en fantastisk mulighed for at forfølge sin bedste idé og samtidig etablere sin egen forskningsgruppe omkring et konkret forskningsfelt. Ved at støtte de dygtigste forskeres bedste idéer bidrager vi til at skabe optimale betingelser for den enkelte forsker og for forskning, der er til gavn for os alle sammen.

Hård konkurrence

De 42 nyslåede Sapere Aude: DFF-forskningsledere har klaret sig igennem en hård udvælgelsesproces for at kunne stå med en bevilling i dag: to bedømmelsesrunder i fondens faglige forskningsråd, en individuel fagfællebedømmelse hos internationale eksperter og derudover et interview foretaget af et tværrådsligt udvalg i fonden.

Et element af Sapere Aude-bevillingen er, at forskerne får mulighed for at bruge en del af deres forskningskarriere i udlandet for at styrke det internationale samarbejde.

Alternativer til den konventionelle antibiotika

Fælles for de 42 forskningsprojekter er, at de alle er forskning fra den øverste hylde, og idéerne kommer fra mange hjørner af den videnskabelige verden. Der er f.eks. Nina Molin fra Københavns Universitet, der forsøger at finde et alternativ til den konventionelle antibiotika, fordi multiresistente bakterier udgør en massiv risiko for den globale sundhed.

Sarah Wadmann fra VIVE vil undersøge, hvordan man sætter grænser, når udgifterne til ny medicin udfordrer de offentlige budgetter. Hun tager udgangspunkt i den udvikling mod personlig medicin, som er sket senere år. Ved hjælp af fire feltstudier undersøger hun og hendes gruppe, hvordan klinikere og patienter i praksis træffer beslutninger om at begrænse adgang til eller stoppe behandling. På Syddansk Universitet vil Ahmad Rafsanjani Abbasi tage udgangspunkt i naturen, når han vil udvikle forskningsfeltet soft robotics, der imiterer biologiske organismers form og fleksibilitet, og gør robotterne i stand til at tilpasse sig det omgivende miljø. Tesen er, at naturen har brugt millioner af år på at udvikle biologiske organismers alsidige og robuste sensomotoriske færdigheder, f.eks. den stjernenæsede muldvarp, som besidder et af de mest følsomme berøringsorganer blandt pattedyr, der reagerer aktivt på påvirkninger og gør dyret i stand til at navigere og finde føde på trods af dets minimale syn. Abbasi vil modellere en robot, der bruger de samme korte og hurtige berøringer, som den stjernenæsede muldvarp, der vil blive i stand til aktivt at fornemme omgivelserne og dermed navigere i komplekse og dynamiske miljøer.

Skriv en kommentar